Cherry Heering

Ib Antoni havde mange spændende samarbejder med kunder fra hele verden – såsom Cherry Heering. Cherry Heering blev grundlagt i 1818 af Peter F Heering (1792-1875), der startede som urtekræmmer og lavede Cherry Heering. Cheery Heering blev leverandør til det danske, engelske, svenske og hollandske hof og overgik fra far til søn i flere generationer. Antonis relation var til den tredje generation, Peter Heering (1908-1987) og Peters datter, Rosemarie Heering (1942-1967).

I 1968 fejrede Cherry Heering deres 150-års jubilæum og i den forbindelse fik Ib Antoni den opgave at lave en smuk bog, som Peter Heering kunne bruge som gave til firmaets forretningsforbindelser i hele verden. Bogen, Merry Cherry, skulle hylde hele virksomhedens grundlag; Kirsebærret, og blev til det fineste lille værk; Et eventyr/godnathistorie om kirsebærret der rejser verden rundet og den forelskede stær der følger lige i hælene på det lækre kirsebær.

Da Antoni Legacy arbejder løbende med rensning af Ib Antonis smukke originale tegninger, kan man aldrig vide, hvornår et nyt motiv fra Antonis hånd ser dagens lys. Men når motivet ligger klar til reproduktion, tilføjes det til samlingen her på siden, både under Produkter, Motiver og den pågældende klient som motivet er tegnet for. Har du en speciel interesse i, eller yderligere viden om et Antoni-motiv eller en Antoni-kunde, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Se produkterne tilknyttet Cherry Heering herunder.

Viser alle 25 resultater