Volvo

Ib Antoni havde mange spændende samarbejder med kunder fra hele verden, heriblandt den svenske bilproducent, Volvo.

Volvo betyder “Jeg ruller” på latin og brandnavnet fra 1911 var oprindeligt en patentregistrering, der skulle bruges til en ny serie af kuglelejer. Idéen blev dog lagt til side og navnet blev istedet brugt af Assar Gabrielsson og Gustav Larson, til den bil de besluttede sig for at bygge – en bil, der skulle kunne modstå de svenske veje og temperaturer. Volvos første serieproducerede bil kom til verden i 1927 og hed heraf ÖV4 (Öppen Vagn); en åben vogn med en 4 cylindret motor. Den store succes fik Volvo dog med modellen PV 444, som første gang blev fremvist i 1944, til en pris på 4800 SEK. Senere kom modellen Volvo PV 544 med samme form som PV 444, men med en anden forrude. Den mere moderne vogn, Volvo Amazon, blev fremstillet fra 1956 til 1970 og fik også stor succes. Ib Antoni fik til opgave at lave en serie af illustrationer, der skulle bruges i reklamefremstødene til Volvos biler, heriblandt Volvo Duet & Combi, Volvo Amazon, Volvo Snabbe, Volvo PV544 og Volvo Parade.

Da Antoni Legacy arbejder løbende med rensning af Ib Antonis smukke originale tegninger, kan man aldrig vide, hvornår et nyt motiv fra Antonis hånd ser dagens lys. Men når motivet ligger klar til reproduktion, tilføjes det til samlingen her på siden, både under Produkter, Motiver og den pågældende klient som motivet er tegnet for. Har du en speciel interesse i, eller yderligere viden om et Antoni-motiv eller en Antoni-kunde, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Se produkterne tilknyttet Volvo herunder.

Viser alle 31 resultater