A. M. Hirschsprung & Sønner

Ib Antoni havde mange spændende samarbejder med kunder fra hele verden – en af disse var A. M. Hirschsprung & Sønner, som blev etableret i 1826 og var en af de store cigar- og tobaksfabrikker i Danmark. Så vidt vi ved, har Ib Antoni kun skabt ét motiv til A. M. Hirschsprung & Sønner, nemlig Jægeren & Kronhjorten. Vi har dog i vores arkiv et hav af vidunderlige skitser til dette muntre motiv.

A. M. Hirschsprung & Sønner blev grundlagt i Østergade 2, i kælderen under Hotel D’Angleterre, kun få hundrede meter fra Kronprinsensgade, hvor Ib Antoni flyttede til i 1952 for at gøre karriere i København. I 1860’erne flyttede Hirschsprung-fabrikken til en nyopført bygning på Tordenskjoldsgade 7-9, der stadig eksisterer den dag og ligger lige bag Det Kongelige Teater i København og først 90 år senere i 1950 flyttede fabrikken derfra til en helt ny fabrik blev opført i Virum, hvor man idag stadig kan se firmaets vartegn ud mod Kongevejen – den springende hjort.

Da Antoni Legacy arbejder løbende med rensning af Ib Antonis smukke originale tegninger, kan man aldrig vide, hvornår et nyt motiv fra Antonis hånd ser dagens lys. Men når motivet ligger klar til reproduktion, tilføjes det til samlingen her på siden, både under Produkter, Motiver og den pågældende klient som motivet er tegnet for. Har du en speciel interesse i, eller yderligere viden om et Antoni-motiv eller en Antoni-kunde, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Se produkterne tilknyttet A. M. Hirschsprung & Sønner herunder.

Viser alle 8 resultater